Om foreningen

 

Er du interesseret i jagt og natur?

• Kunne du tænke dig at møde andre natur- og jagtinteresserede?

• Vil du med på jagt?

• Vil du tage jagttegn?

Kan du nikke genkendende til et eller flere spørgsmål, så er Jagtforeningen ved KVL nok noget for dig.

Formålet med vores forening

Formålet med foreningen er at udbrede kendskab og forståelse for jagt udøvet på et bæredygtigt grundlag.

Foreningen blev stiftet af studerende på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1997.

 

Jagttilbud

Vi afholder bl.a. 2 årlige fællesjagter i henholdsvis Halling og på skovejendommen ”Egely” i Jylland. Derudover kan du som medlem deltage i statsskovsjagter/nyjægerjagter over hele landet, og du kan jage ænder og gæs fra vores fuldt udrustede skyde-pramme i Roskilde Fjord eller låne prammene på trailer.

Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jagtforeningen ved KVL er en lokalforening under Danmarks Jægerforbund. Det betyder, at du som medlem af foreningen også automatisk er medlem af Danmarks Jægerforbund og vil modtage bladet ”Jæger” 11 gange om året.

 

Vores aktiviteter

Alle er velkomne i foreningen – også selvom du ikke har jagttegn endnu. Der er løbende aktiviteter i foreningen, såsom:

- Statsskovsjagter

- Fællesjagter

- Jagtrealistisk haglskydning med foreningens egne instruktører

- Jagtrealistisk riffelskydning i biograf

- Jagthornsblæsning

- Foredrag og temaaftener

- Vildttilberedningsarrangementer

- Flugtskydningskonkurrencer

- Arrangementer som påskefrokost, krebsegilde, svampetur, fisketur, kvindeskydedag, pramkursus, vildthåndterings- og hygiejne kursus, jægerbanko.

Undervisning

Vi underviser også kommende jægere og tilbyder derfor jagttegnsundervisning to gange årligt. Vi sætter en stor ære i at uddanne dygtige og ansvarlige jægere, og vores jagttegnskurser er meget populære.

 

Mere info

På foreningens hjemmeside vil du også kunne læse mere om dette års arrangementer på vores kalender. Foreningens kommunikation foregår via forum og vores facebookgruppe: Jagtforeningen ved KVL. Her kan man dele jagthistorier og billeder, aftale uformelle ture på flugtskydnings- og riffelbaner - med og uden foreningens egne instruktører.

 

Bookning af pramme

Bookning af pramme foregår via foreningens forum. Det forudsættes at man har været igennem foreningens pramkursus.

Vi glæder os til at byde nye medlemmer velkommen i foreningen!

Consectetuer, variusi ipsum nullam repellendus